Stormester

Indholdsfortegnelse vis

Introduktion

Information:
Stormesteren vælger en opgave, man skal udføre på bedste eller mest kreative vis, indenfor opgavens rammer. Men også hvor meget tid der afsættes til hver opgave, hvor mange point der skal fordeles og hvornår stillingen afsløres. Har deltagerne/holdene med flest point lige mange point efter X antal runder, laver man en tiebreaker opgave for at finde en endelig vinder.

Kategorier:
Opgaverne er kategoriseret efter almindelige-, gruppe-, hjemme-, natur-, smartphone- og tiebreaker opgaver. De er vejledende, man kan altså godt lave almindelige opgaver i grupper eller hjemme opgaver i skolen.

Regler:
Diskutér aldrig med Stormesteren.
Vær altid høflig, husk at rydde op, pas på dig selv og andre.
Snyder man, får man strafpoint eller bliver diskvalificeret.

Resultattavle:
Klik her for at kopiere en Google Sheet resultattavle til Stormester aktiviteten.

0
opgaver i alt

📋 Almindelige opgaver

Emoji land

• Skriv lodret "1. 2. 3." på papir e.l.
• Stormesteren peger efterfølgende på tre emojis som repræsenterer et land (se nedenstående link). Dette gentages tre gange i alt, til henholdsvis 1, 2 og 3 point.
• Man får point efter farve og antal rigtige svar.
• Afslører man et svar, får man minuspoint.

Til Stormester, tryk her for liste med emoji lande.

Tilståelse

• Skriv en tilståelse eller indrømmelse til Stormesteren, husk at skrive navn.
• Stormesteren går igennem dem, uden at læse dem højt.
• Tilståelser eller indrømmelser som Stormesteren ikke havde forventet, får point.

Kompliment

• Skriv en kompliment til Stormesteren.
• Bedste kompliment til Stormesteren vinder.

På hovedet

• Uden at bruge dine hænder eller arme, skal du få noget op på hovedet i mindst 3 sekunder.
• Du har 3 minutter fra nu.

Flot hånd

• Tegn et omrids af din hånd.

Læs nedenstående op, når alle deltagerne har tegnet omridset af deres hånd.

• Lav tegningen af din hånd om til et billede af dit ansigt.
• Bedste selvportræt vinder.

Mim fra i går

• Mim noget du gjorde i går.
• Mest interessant mim vinder.

Bonuspoint for de mim som gættes rigtigt.

Omvendt limbo

• Stormesteren laver en limbo-konkurrence, mens limbo rock afspilles.
• Kom så langt som muligt i omvendt limbo.

Dette skal ikke fortælles til deltagerne før konkurrencen er ovre:
• 1. pladsen fik 1 point, 2. pladsen 2 point, 3. pladsen 3 point, 4. pladsen 4 point og 5. pladsen 5 point.

Vuggevise

• Skriv og læs/syng en vuggevise for Stormesteren du selv har lavet.
• Skøreste eller mest barnlige vuggevise vinder.

Gæt en bog

• Stormesteren vælger en bog (som ikke vises til andre), finder en tilfældig side og læser op fra den i ca. 1-2 minutter.
• I skal nu gætte hvad titlen på bogen er, ved at skrive det ned mens der læses.
• Mest korrekte gæt vinder.

Briller

• Lav briller til dig selv.
• Mest forbavsende briller vinder.

Navn ting

• Find flest ting som begynder med dit forbogstav.
• Flest ting fundet, som starter med ens forbogstav vinder.

Tatovering

• Tegn en tatovering på dig selv.
• Mest kunstneriske tatovering vinder.

Hviske gamble

• På tur skal I hviske et ord i øret på Stormesteren, som starter med forbogstavet i Stormesterens navn.
• Hvis to af jer siger det samme ord, får I begge point.
• Hvis mere end to af jer siger det samme ord, mister I point.

Stormimeren

• Stormesteren mimer fem ting. Jeres opgave er, at skrive ned hvad I tror de fem ting Stormesteren mimer er.
• Hvert korrekt svar giver point.

Find I

• Find noget der:
- er blødt
- skinner
- er rundt
- klistrer
- er magnetisk
- hopper
• Den første til at finde disse seks ting, vinder.

Bonuspoint hvis én af tingene er rød, gul og blå.

Opfindelse

• Lav den bedste opfindelse.
• Vis hvordan den virker.
• Bedste opfindelse vinder.

Den sejeste ting

• Vis Stormesteren den sejeste ting du har i din lomme, pung eller taske.
• Sejeste ting vinder.

Indviklet

• Stormesteren har viklet noget ind i toiletpapir.
• Du har 5 sekunder til at røre ved det, og bagefter gætte hvad det er.
• Point til korrekte svar.

Minuspoint hvis du rør toiletpapiret for længe, eller ødelægger det.

Ord-hukommelse

• Du har 30 sekunder til at se/høre nedenstående ord.
• Nævn så mange af ordene du kan huske for Stormesteren.
• Flest ord husket får point.

Fisk, pomfrit, mønt, beslutte, grave, innovation, snegl, støvle, mål, behagelig, grøn, arbejder, forfremmelse, stilhed, slot, social, ung, iblandt, han, rabat.

Visuel-hukommelse

• Du har 30 sekunder til at se nedenstående emojis.
• Nævn så mange af dem du kan huske for Stormesteren.
• Flest husket får point.

🎈, 🎁, 🍔, ⚽, 📷, 🐷, 📚, 😃, 📆, 🍉, 📏, 🔒, 🗡️, 🍄, 🧠, 🐟, 🏀, 🍩, 🎲, 🍀.

Isterning

• Få én isterning til at smelte hurtigst muligt.
• Du må ikke bruge ild eller radiatorer.
• Hurtigste til at smelte deres isterning får point.

William Shakespeare

• Skriv det bedste digt om Stormesteren.
• Digtet skal være mindst fire linjer langt.

• Bonuspoint hvis det rimer.

Græd!

• Få en tåre til at lande på et stykke papir.
• Det skal være din egen tåre.
• Den hurtigste til at græde på et stykke papir vinder.

Ting til fælles

• Du må tænke over, og stille 3 spørgsmål til Stormesteren.
• Find ud af hvad det mest bemærkelsesværdige, du har til fælles med Stormesteren er. 

Pilot

• Lav en papirflyver.
• Den som kan kaste papirflyveren længst, får point.

Bonuspoint til det flotteste papirfly.

Lav din egen opgave

• Lav din egen Stormester opgave.
• De bedste idéer får point.

Bonuspoint hvis det er en opgave, Stormesteren mener han/hun kan gennemføre.

Gave til Stormesteren

• Giv en gave til Stormesteren.

Bonuspoint hvis det er noget Stormesteren kan lide.

Signatur

• Skriv dit navn så flot som muligt.
• Du må ikke bruge dine hænder, eller få en anden person til at skrive det for dig.

Bonuspoint for den mest kreative løsning.

Den bedste lyd

• Lav den bedste lyd.
• Inden du laver lyden, skal du sige "Dette er min bedste lyd". Efter du har lavet lyden, skal du være helt stille i 10 sekunder.
• Du har ét forsøg.

Usædvanlig hat I

• Lav en usædvanlig hat.

Bonuspoint hvis den er lavet af sølvpapir.

Forudset kategori

• Forudsig hvor mange korrekte svar I kan give på 1 minut, inden for en kategori (Stormesteren vælger).
• Skriv hvor mange korrekte svar I kan give, inden I går i gang med at skrive svarene ned.
• Flest korrekte svar, som blev forudset, vinder.

Inspiration til kategorier: lande, byer, stater, bilmærker, tøjmærker, farver, madvarer, filmstjerner, pigenavne med A, film, bøger, musikgenrer, skoler, Pokémons, pattedyr, fugle...

Dramatisk ankomst

• Lav den mest dramatiske indgang, når du kommer ind af en dør.

Samme farve

• Placer så mange ting du kan på et bord.
• Tingene skal have samme farve.

Riv papir

• Riv det bedste billede ud af et stykke papir.
• Bedste billede revet ud af et stykke papir vinder.

Kendt knæ/albue

• Tegn en kendt person på dit knæ eller din albue.
• Mest beundringsværdige og letgenkendelige portræt af en kendt vinder.

Bonuspoint hvis den kendte person er en dansker.

Smut pomfrit!

Send den højeste og mindste person ud af rummet.

• Skriv ned hvad du tror en af de udsendte ordret siger, når han/hun kommer ind i rummet igen.
• Du må ikke sige/vise noget, før begge udsendte har sagt mindst ét ord hver.

Max point til den udsendte som bliver gættet flest gange. Minimum point til den udsendte som bliver gættet færrest gange.

Rap dit yndlingsfag

• Lav en kort rap om dit yndlingsfag i skolen.
• Bedste fag-rap vinder.

Boksen

• Stormesteren har taget en boks med, som indeholder noget bestemt.
• På tur får I lov til at komme op og ryste boksen, uden at åbne den, eller sige hvad I tror der er i.
• Bagefter går I tilbage og skriver hvad I tror der er i, og fortæller til sidst hvad I har skrevet.
• Der er 1 point til gæt som er lavet af det samme. 3 point til gæt der var tæt på og 5 point til rigtige gæt.

Ekstrem læsning

• Læs i en bog i en ekstrem situation.
• Mest ekstreme læsning vinder.

Hemmelig opgave

• Scor så mange point du kan.
• Voldsom opførsel giver minuspoint - sæt i gang.

Fortæl ikke hvad den hemmelige opgave er eller hvordan man får point.
Inspiration til hvad der kunne give point, hvis man: siger "hvad?" / sidder stille / rør ved døren / skriver / læser / synger / sidder på gulvet / danser / hopper / siger dit navn / går udenfor / krammer / rækker hånden op / rydder op / spiller / tager sine sko af...

Atju!

• Nys så hurtig du kan.

Tak som byder

• Stem på den deltager (eller hold) som du ønsker skal modtage 5 point.
• Hvis du stemmer på dig selv (eller dit hold), og du/I ikke får flest stemmer, mister du/I 2 point.

Find en fejl

• Stormesteren går udenfor i 2 minutter.
• I skal nu fjerne et stykke tøj eller tilbehør fra jer selv og gemme det væk. Man må ikke fjerne BH eller underbukser.
• Når Stormesteren kommer ind igen, skal han/hun gætte hvilket stykke tøj eller tilbehør, som du har fjernet fra din krop.
• Alle som ikke bliver gættet, får point.

Haha, ikke røre!

• Få Stormesteren til at grine på 10 sekunder, uden at røre Stormesteren.

Hvad vejer?

• Gæt hvad det Stormesteren nævner vejer.
• Dem som kommer tættest på det rigtige svar, får point.

Idéer:
Madvarer, personer og dyr.

Støj

• Lav den længste kontinuerlige lyd med munden.

Bonuspoint til den bedste lyd.

Sej ballon

• Gør noget sejt med en ballon, I bestemmer selv hvordan I tolker opgaven.
• I har til næste gang vi mødes.
• Sejeste ting med en ballon vinder.

Øde ø

• Skriv tre ting ned, som Stormesteren ville tage med på en øde ø.
• I får 1 point for hvert korrekt svar, men 5 point hvis Stormesteren ville tage alle tre ting med på en øde ø.

Bonuspoint for finurlige svar.

Anderledes stoledans

• Gør klar til stoledans.
• Hver gang musikken stopper, skal I lave en opgave, som Stormesteren dikterer, inden I må sætte jer ned.
• De sidste fem personer får point efter rækkefølge.

Inspiration til opgaver:
Hop 5 gange. Klap 10 gange. Råb: "BULU BULU!". Sig "hele alfabetet". Find en sten. Læg din sten i en spand. Tag din højre sko af. Tag din højre sko på. Highfive Stormesteren. Rør ved noget rødt. Rør ved 3 døre...

Google Translate I

• Stormesteren skriver en sætning på dansk på Google Translate og afspiller lyden af sætningen.
• Efterfølgende afspiller Stormesteren lyden på et andet sprog (Arabisk, Engelsk, Fransk, Hindi, Italiensk, Japansk, Kinesisk, Nederlandsk, Norsk, Russisk, Spansk, Svensk eller Tysk).
• Efter lyden er afspillet på det nye sprog, skal I gætte hvilket sprog sætningen blev oversat til. I får 1 point hver gang I gætter det rigtige sprog.

Laveste unikke tal

• Skriv det laveste heltal.
• Du får minuspoint hvis du skriver det samme tal, som en anden, eller hvis du skriver et tal i minus.
• Personerne med de laveste unikke heltal får point.

Google Translate II

• Stormesteren vælger en engelsk sang, kopiere teksten ind i Google Translate, og får den læst op på dansk.
• Mens/efter lyden er afspillet, skal I skrive ned hvad sangen og artisten eller bandet hedder.
• Man får 1 point for at gætte enten sang eller artist, men 2 point hvis man kan navnet på begge.

Boink boink

• Hav det mest sjovt med at hoppe.
• I har 2 minutter til at forberede jer mentalt.
• Mens man hopper, skal man forklare/vise hvorfor det er sjovt at hoppe.
• Den som har det mest sjovt med at hoppe vinder.

Skriv ned

• Skriv så mange ting ned som muligt indenfor 2 minutter.
• Stormesteren vælger hvad emnet er.
• Deltageren der har skrevet flest ting ned som passer til emnet, vinder.

Idéer til emner:
Ting man kan sidde på, ting man ikke kan hoppe over, ting der er varme, ting der er kolde, lande i afrika, byer i Danmark osv.

Fabelagtig is

• Design den bedste is, og giv den et fabelagtig navn.
• Mest fabelagtive is vinder.

Moustache

• Lav det mest fabelagtige moustache til dig selv, og placer det over overlæben.
• Bedste moustache vinder.

22.5cm

• Tegn en streg der er 22.5cm ved øjemål.
• Du må ikke bruge redskaber som kan måle.
• Mest akkurate streg vinder.

Bonuspoint hvis du tegner stregen på dig selv.

Stormester gæt

• I skal gætte følgende: Stormesterens yndlings helligdag, hvad Stormesteren fik til morgenmad og hvilken farve sokker Stormesteren har på, og skrive det ned.
• Man får 1 point for hvert rigtigt svar, men 5 point i alt, hvis man svarer korrekt på alle tre.

Geografisk gæt

• Stormesteren går ind på GeoGuessr.com og trykker på World. Eller MapCrunch.com - slå 'stealth' til i options, og "map" for at vise lokationen.
• I skal nu over fem omgange, skrive ned hvilken verdensdel I befandt jer i.
• Efter hver runde gøres pointene op, inden Stormesteren fortsætter til en ny runde.
• Man kan få 1 ekstra point, hvis man tør gætte landet. Svarer man forkert får man -1 point.

Nuttet toiletpapir

• Lav den mest nuttede ting ud af toiletpapir.
• Mest nuttede ting vinder.

Længste ord

• Lav det længste ord ud af bogstaverne fra ordet PØLSEMIX.
• Det må ikke være pølse, mix eller pølsemix.
• Længste rigtige ord vinder.

Tik tok

• Hvil hænderne på bordet og kig ned i det med lukkede øjne.
• Opgaven er nu at tage hånden i vejret efter der er gået 20 sekunder.
• Du må ikke kunne se eller høre et ur.
• Dem som kommer tættest på 20 sekunder får 2 point.
• Dette gentages et par runder mere, med et antal sekunder som Stormesteren angiver.

Flotteste billede

• Lav det flotteste billede af jeres Stormester.

Kravl igennem papir

• Få hele kroppen igennem et stykke A4 papir.
• Point til de første, som løser opgaven.

Giv evt. efter 2 minutter et hint om, at de kan folde papiret på midten. Efter et par minutter mere, kan du fortælle dem, at man skal rive papiret i strimler i modsatte retninger, men uden at gå helt ud til kanten.

Mønten

• Stormesteren giver en tilfældig elev en mønt.
• Alle deltagere skal diskutere hvem der har mønten, og skrive deres gæt.
• Gætter deltagerne korrekt, får de 1 point.
• Er der ingen der gætter rigtigt, får mønt-holderen 3 point.

Tegn din næse

• Stormesteren forlader rummet.
• I skal nu tegne jeres egen næse, og lægge den på et andet bord end jeres eget.
• Man får point hvis Stormesteren gætter hvem den enkelte næse tilhører.

Find II

• Find:
- en sten
- et blad
- en lommeregner
- vand
- træ
- en tilfældig genstand
• Den første til at finde disse seks ting, vinder.

Bonuspoint hvis du er den eneste med din genstand.

Trick shot

• Lav det mest detaljerede/udførlige trick shot.

Tal-hukommelse

• Du har 30 sekunder til at se/høre nedenstående tal.
• Nævn så mange af tallene du kan huske for Stormesteren.
• Flest tal husket får point.

7, 505, 44, 63, 91, 1001, 776, 889, 25, 600, 360, 1337, 905, 444, 280, 13, 58, 28, 408, 2020.

Navne linje

• Lav den længste linje med ting, som starter med det første bogstav i dit navn.

Skarpskytte

• Scor et mål fra den længste distance.
• Man må kun skyde én gang.

Bonuspoint for den bedste fejring, uanset om man scorer eller ej.

Fulde skud

• Tag fingeren på bolden og løb rundt om den 10 gange så hurtigt du kan.
• Skyd derefter med det samme på mål, med din IKKE dominante fod.
• Man får 1 point hvis man ikke rammer bolden. 2 point hvis man skyder forbi. 3 point hvis bolden reddes. 4 point hvis man scorer over jorden. 5 point hvis man scorer nederst i målet.

Bonuspoint hvis du rammer stolpen i dit forsøg.

Fantastisk hofte

• Gør det mest fantastiske med den ene hånd på hoften.
• Hånden må ikke forlade hoften, mens man gør den fantastiske ting.

Dansende elefant

• Lav den bedste dansende elefant.

Bonuspoint for kreativitet.

Blindt selvportræt

• Med lukkede øjne, skal du tegne et billede af dig selv.

Omvendt selvportræt

• Tegn et selvportræt som vender omvendt.
• Mest kreative løsning og/eller flotteste selvportræt på hovedet får point.

Genstandskugle

• Lav en kugle af en eller flere ting, som ikke er runde i forvejen.
• Få nu genstanden til at rulle så langt som muligt på 10 sekunder.
• Du må hverken bruge hænder eller fødder, til at få genstanden til at rulle.

Absurd stol

• Lav den mest absurde/åndssvage ting med en stol.

Imponerende kast

• Lav det mest imponerende kast med noget, ind i noget.
• Idet du kaster skal du sige "Kobe" som en hyldest til den afdøde basketballstjerne, Kobe Bryant.

Cirkel firkant

• Tegn den flotteste cirkel og firkant i fri hånd.

Squatmaster

• Alle laver det antal squats de vil i et sæt.
• Antallet af squats gives til Stormesteren, som lægger dem sammen og dividere det med antallet af deltagere, for at finde gennemsnittet.
• Dem som har lavet det antal squats, som kommer tættest på klassens gennemsnit, får point.

Magtfuld lillefinger

• Gør det mest magtfulde med din lillefinger.

Usædvanlig hat II

• Kom i skole med den mest usædvanlige hat.

Bonuspoint hvis du har hatten på en hel lektion.

Overskæg

• Put noget på dit ansigt, som ligner et overskæg på længere afstand, men hvor det er tydeligt hvad det er, når man er tæt på.
• Det bedste falske overskæg vinder.

Snurre rundt

• Få en genstand til at snurre rundt, så lang tid som muligt.

Bonuspoint hvis det ikke er en mønt eller snurretop.

Prik prik prik...

Denne opgave er todelt, hold det hemmeligt:
• Lav 50 prikker på et stykke papir.
• I har 1 minut til at gøre det. Man får minuspoint hvis man ikke klarer det indenfor tidsrammen.

Dette er del 2 af opgaven:
• Forbind nu de 50 prikker, og skab det bedste billede.
• Det bedste billede forbundet med alle prikker vinder.

Hænderne bag ryggen

• Med hænderne bag ryggen hele tiden, skal du få noget op på dit hoved.
• Den hurtigste til at gennemføre opgaven vinder.

Papir gemmeleg

• Skriv dit navn på et stykke papir.
• Stormesteren forlader nu rummet og kommer tilbage efter nogle minutter.
• Mens Stormesteren er væk, skal du placere dit papir på en flad og vandret overflade, uden der er noget som står oven på dit papir.
• Når Stormesteren kommer tilbage, vil han/hun lede efter papir. De sidste som bliver fundet, får point.

Bonuspoint til det første papir som bliver fundet.

Knæk koden

• Lav din egen kode.
• Mest kreative kode vinder.

Bonuspoint hvis Stormesteren kan knække koden.

Opfind nyt ord

• Opfind et nyt ord.
• Beskriv hvad ordet betyder og brug det i en sætning.
• Det nye ord må ikke være at finde i en ordbog.
• Det bedste nye ord vinder.

Ingen internet

• Du må ikke bruge internettet.
• Den som ikke har brugt internet i længst tid, vinder.

Denne opgave anbefalet op mod en weekend eller i en ferie, for ikke at kollidere med internet i undervisningen.

Blink ikke

• Du må ikke blinke.
• Hold øjnene vidt åbne, ved hjælp af tommel- og pegefingeren.
• Tiden starter om 10 sekunder.

Mandigt/kvindeligt

• Pigerne skal gøre noget mandigt.
• Drengene skal gøre noget kvindeligt.
• Mest mandige/kvindelige vinder.

100 sekunder II

• Eleverne skal rejse sig op, og lukke øjnene.
• Når Stormesteren siger til, skal eleverne sætte sig ned efter X antal sekunder (hvor mange definerer Stormesteren på forhånd).
• Eleverne som sætter sig ned, tættest på det rigtige antal sekunder får pont.

Sørg for, at eleverne ikke kan se eller høre et ur.

👩‍👧‍👦 Gruppe opgaver

Udansk video

• Find sammen to og to, eller flere.
• Planlæg og optag den mest udanske video I kan finde på.
• Mest udanske videoklip vinder.

Inspiration: tænk på andre kulturer.

Musikvideo

• Del jer i grupper.
• Lav den bedste musikvideo til en sang Stormesteren har valgt.
• Den mest udtryksfulde musikvideo vinder.

Toiletrullekast

• Find sammen to og to, eller flere.
• Optag en (helst lodret) underholdende video hvor I kaster toiletpapir videre til hinanden: Eksempel 1 Eksempel 2

Bonuspoint hvis I inddrager andre mennesker i videoen.

Gæt og grimasser

• Find sammen i grupper.
• Stormesteren giver dem som skal lave grimasser en liste med fem ting de skal vise udenfor på lang afstand, mens 1-2 fra gruppen står indenfor bag en rude og gætter med Stormesteren.
• Der er fem ting som skal gættes, indenfor den tid Stormesteren angiver.
• Man får 1 point, for hvert korrekt svar.

Partner håndtryk

• Find sammen to og to.
• Lav et nyt håndtryk, som varer max 5 sekunder.
• Vis det til Stormesteren.

Afspillet bagfra

• Find sammen to og to.
• Optag noget, som ser imponerende ud, hvis det bliver afspillet bagfra.

Skriv evt. "reverse vid" i Android eller App Store, og download noget, som kan afspille videoen bagfra.

Balance I

• Find sammen to og to.
• Få flest mulige ting til at balanceret på et hoved. 
• Ingen må røre tingene på hovedet, efter de er placeret.
• Tingene skal kunne balancere på hovedet i mindst 3 sekunder, før det tæller.
• Dem med flest ting balancerende på hovedet, vinder.

Bonuspoint hvis der er noget levende på hovedet.

Kæmpe menneske

• Find sammen to og to.
• Få én i gruppen til at se meget større ud end normalt på et billede.
• Største transformation vinder.

Ringetone koreografi

• Find sammen to og to, eller flere.
• Koreografer en dans til en ringetone.
• Bedste koreografi til en ringetone vinder.

Brug ringetoner fra jeres egne mobiler, eller download en fra: Zedge

Skyggemester II

• Find sammen i en gruppe.
• Lav det bedste skyggebillede (evt. med et tema som Stormesteren angiver, fx venskab eller et væsen).
• Bedste skyggebillede vinder.

Trevejs sten saks papir

• Find sammen i tre grupper.
• Stil jer i rækker i jeres gruppe, hvor de forreste i rækken møder hinanden til en omgang, bedst ud af én, sten saks papir.
• Taber man, er man ude, og den næste i rækken må træde til.
• Gruppen som først elimineres får 1 point, næste 3 point og vinder gruppen får 5 point.

Minefelter

• Find sammen i to-tre grupper.
• I skal på tur bevæge jer gennem et minefelt uden at vide hvor de er. I må ikke bevæge jer diagonalt.
• Når I går ind i en mine siger Stormesteren "bang", og en ny fra gruppen starter forfra på banen.
• Man får 1 point per gennemført bane.

Banen kan sættes op med kegler, brikker, tape e.l.
Skabelon til minefelter.

Er du opmærksom?

• Find sammen to og to.
• Kig på hinanden i 30 sekunder, og stil jer derefter med ryggen til hinanden, mens I kigger lige ud.
• I skal nu på skift nævne en specifik beklædning eller tilbehør den anden har på, fx en blå hoodie eller runde øreringe.
• Hver gang begge har nævnt en specifik detalje, får I 1 point hver - op til 5 point.

Split eller stjæl

• Find sammen to og to.
• Skriv "split" og "stjæl" på to forskellige papirer.
• I har nu 30 sekunder til at diskutere jer frem til, om I vil splitte eller stjæle 4 point. Når tiden er gået, viser I hinanden jeres valg samtidig.
• Vælger begge split, får I 2 point hver.
• Vælger begge stjæl, får I 0 point hver.
• Vælger den ene split og den anden stjæl, får personen der stjæler 4 point.

Slowmo' yummi

• Del jer i grupper.
• Optag noget spiseligt i slow motion.
• Mest mundvandende klip vinder.

The Harlem Shake

• Find sammen i en stor gruppe.
• Lav The Harlem Shake - brug denne lydfil: Baauer - Harlem Shake• Videoen skal indeholde lydfilen og vare 30 sekunder.
• Holdet med den bedste Harlem Shake vinder.
Eksempel 1 Eksempel 2

Omvendt gæt og grimasser

• Find sammen i grupper.
• Dette er omvendt gæt og grimasser, så der er én person som skal gætte, mens resten af holdet forsøger at vise hvad det er.
• Der er fem ting som skal gættes, indenfor den tid Stormesteren angiver.
• Man får 1 point, for hvert korrekt svar.

Synkroniseret

• Find sammen to og to.
• Gør noget bemærkelsesværdigt synkroniseret.

Tegn mig på ryggen

• Find sammen to og to.
• Tag 2 stykker papir, og noget at skrive med.
• Den ene taper papiret fast på ryggen af den anden, og den anden taper sit papir fast på en væg e.l.
• Den bagerste skal nu komme op med et motiv, som han/hun tegner på ryggen af den anden. Opgaven er nu, at den forreste samtidig skal efterligne det den bagerste tegner, og efterfølgende gætte hvad det er. 

• Bonuspoint for den bedste gengivelse.

Tårnhøjt

• Find sammen to og to, eller flere.
• Byg det højeste tårn af papir.
• Tårnet skal kunne stå af sig selv i mindst 5 sek.
• Højeste tårn vinder.

Bonuspoint til det flotteste tårn.

Balance II

• Find sammen to og to.
• En af jer skal nu balancere den størst mulige ting på hovedet i mindst 10 sekunder.
• Gruppen med den største balancerende ting på hovedet vinder.

Stop-motion

• Find sammen to og to, eller flere.
• Lav den bedste stop-motion film.

Gruppe orden

• Find sammen fire eller flere.
• Placer jer på en række ved siden af hinanden.
• I får om lidt en opgave. I må på intet tidspunkt tale/bevæge hinanden, sker det, er I ude af runden.
• Alle i gruppen rækker hånden op, når de mener opgaven er løst. Hurtigste gruppe får 1 point.

Runde 1: sorter jer efter højde. / R2: [..] efter køn / R3: [..] efter fødselsdato / R4: [..] efter øjenfarve / R5: [..] i alfabetisk rækkefølge.

Camouflage

• Find sammen to og to.
• Den ene skal camouflere (skjule) sig selv, og den anden skal tage et billede/filme.
• Man skal kunne se personen som skjuler sig på billedet/filmen, men ikke ved første øjekast.

🏡 Hjemme opgaver

Mælkefarve

• Skift farven på et glas mælk.
• Mest iøjnefaldende nye farve vinder.

Regnbue

• Lav en regnbue ved at bruge forskellige ting.
• Du må ikke bruge noget man kan skrive med.
• Bedste ting-regnbue vinder.

Frugt person

• Lav et stykke frugt eller grøntsag om til en person.
• Mest personagtive frugt eller grøntsag vinder.

Gå i seng

• Rejs dig op fra hvor du sidder.
• Gå i seng med færrest mulige skridt.
• Deltageren med færrest skridt vinder.

Morgenmad

• Lav det bedste billede af Stormesteren, kun ved brug af morgenmad.
• Bedste morgenmadsportræt vinder.

Toast pop

• Put et stykke brød i toasteren og gå i knæ på gulvet.
• Opgaven er, at man skal hoppe før brødet springer op af toasteren.
• Dem som kommer tættest på at hoppe inden toasteren er færdig med brødet vinder.
• Man får 1 minuspoint hvis man hopper mens eller lige efter brødet er færdig.

Rent

• Vis Stormesteren noget som er overraskende rent.
• Mest overraskende rene ting vinder.

Melodi

• Spil en genkendelig melodi på og med husholdningsartikler (ting fra hjemmet).
• Den mest genkendelige melodi vinder.

Bonuspoint hvis videoen er optaget vertikalt (lodret).

Skyggemester I

• Lav den bedste skygge, tag et billede af det, og send/vis det til Stormesteren.
• Bedste skygge vinder.

Under dynen

• Put noget overraskende under din dyne.
• Optag en video hvor du fjerner dynen, og afslører hvad der er under dynen. 

Pudefort

• Lav det hyggeligste pudefort eller hule.

Bonuspoint hvis du laver noget hyggeligt i hulen.

Brunch

• Lav den bedste brunch (sen morgenmad).
• Tag et billede af den.

Bonuspoint hvis du kan tage et billede af, at du deler den med nogen.

Rodehoved

• Lav på 1 minut så meget rod som muligt - uden at ødelægge noget.
• Ryd op bagefter.

Brødfjæs

• Kun ved hjælp af ét stykke brød, skal du lave øjenbryn og et skæg til dig selv.
• Når du er klar, lægger du dig ned, placere brødet de rigtige steder, og tager en selfie.
• Bedste brød-ansigt vinder.

Ske til ske

• Kast noget fra én ske over til en anden ske.
• Der skal være mindst 1 meter mellem skeerne.
• Sværeste ting at kaste fra den ene ske, over i den anden ske vinder.

Indpakning

• Find den sværeste ting at pakke ind og pak den ind.
• Den sværeste ting der er pakket ind vinder.

Bonuspoint hvis Stormesteren kan gætte hvilken ting der gemmer sig i indpakningen.

Bonuspoint for flotteste indpakning.

Omvendt ting

• Vend den mest uventede ting på hovedet.
• Den mest uventede ting, som bliver vendt på hovedet vinder.

50 store skridt

• Fra hvor du er nu, skal du tage 50 skridt, som er større end dem du tager normalt.
• Den som ender det mest bemærkelsesværdige sted, ved skridt nr. 50, vinder.

Fedt tøj

• Lad den mest usandsynlige ting, have noget af dit tøj på.
• Den mest usandsynlige ting, iført dit tøj, vinder.

Gæt et dyr

• Uden at løfte din blyant/kuglepen fra papiret, skal du tegne det mest ambitiøse dyr.
• Bedste og mest genkendelige dyr vinder.

Fem skjulte objekter

• Tag et billede af dit værelse, hvor fem objekter er skjult, men synlige på billedet.
• Skriv hvilke objekter som skal findes.
• Du får flere point, jo længere tid det tager at finde de skjulte objekter, men 0 point hvis det tager over 5 minutter at finde dem.

Tak for dig

• Tænk på en som har hjulpet dig, og skriv en kort besked til dem, hvor du takker dem.

Bonuspoint hvis man får et sødt svar retur.

Vær sød

• Gør noget godt for en anden. Kan være alt fra noget du giver, siger eller hjælper med.
• Den som gør det bedste for en anden vinder.

Skyggedans

• Optag din skygge mens du danser til en sang.
• Mest kreative skyggedans vinder.

Uhyggelig ting

• Gør en ting i hjemmet så uhyggelig som mulig.
• Mest uhyggelige ting vinder.

Bonuspoint hvis tingen var nuttet, inden du gjorde den uhyggelig.

Tandpastaskulptur

• Lav den bedste mini-skulptur ud af tandpasta.
• Bedste tandpastaskulptur vinder.

Falsk skade

• Lav et falsk sår eller skade.
• Mest overbevisende falske skade vinder.

Ikke papirfly

• I skal lave et papirfly, som ikke er lavet af papir.
• Flyet skal vise tegn på at kunne svæve.
• Mest imponerende ikke papirfly vinder.

Brødfjæs II

• Spis det bedste billede ud af et stykke brød.
• Bedste brød billede vinder.

Madpakke

• Lav den bedste madpakke.
• Mest fyldte og lækre madpakke vinder.

Frugtforklædning

• Forklæd en frugt som en anden frugt.
• Bedste frugtforklædning vinder.

Håndklæde

• Pak noget ind i et håndklæde.
• Sværeste ting at identificere vinder.

Transport

• Vis den bedste måde at transportere sig på derhjemme.

Under koppen

• Put noget overraskende under en kop.
• Optag en video hvor du fjerner koppen, og afslører hvad der er under den.

Ikke en seng

• Lav din seng om til noget, som ikke er en seng.

Tepose

• Kast en tepose ind i en kop fra den længste afstand.

Bonuspoint hvis du gør det på første forsøg.

Pudebetræk

• Sæt dig på din hovedpude - start en timer.
• Tag pudebetrækket af.
• Tag det på igen.
• Sæt dig på din hovedpude igen - stop timeren.
• Hurtigste tid får point.

Bonuspoint til Stormesterens yndlings pudebetræk.

Fashion statement

• Tag så mange stykker beklædning på som muligt.
• Den med flest stykker beklædning på, får point.

Toast kast

• Kast et stykke toast/brød i en toaster.
• Du skal stå din egen kropslængde væk.
• Den hurtigste til at få brødet i toasteren vinder.

Mega pinligt I

• Vis den mest pinlige ting du ejer.
• Mest pinlige ting vinder.

Puuust!

• Pust et lys ud over den længste distance.

Svedigt

• Bliv så svedig som mulig.
• Den mest svedige vinder.

H.A.T.

• Put flest ting der starter med H, A og T i en hat.

Landskab fra værelset

• Tag det mest imponerende billede af et landskab udenfor dit vindue, men uden at forlade dit værelse.
• Flotteste billede vinder.

Omvendt billede

• Tag et billede og vend billedet på hovedet.
• Det billede som ser mest normalt ud vinder.

Kæmpe korthus

• Byg det højeste korthus, uden at fæstne dem.
• Højeste korthus vinder.

Lav det længste stræk

• Stræk noget længst muligt.
• Længste stræk vinder.

Hjemme makeover

• Forlad rummet (hvis det er live), og giv dig selv en makeover.
• Når du er færdig med en makeover, vender du tilbage til rummet (eller tager et billede).
• Mest radikale ændring af udseende vinder.

Udansk billede

• Tag et billede af det mest udanske du kan finde i Danmark.
• Mest udanske billede får point.

Mad tegning

• Find noget mad, fx frugt, grøntsag, knækbrød e.l. placer det på et stykke papir, og tegn noget hvor maden indgår i tegningen.
• Tag et billede af dit mesterværk.
• Flotteste og mest kreative inkorporering af mad i tegning, vinder.

🍃 Natur opgaver

Fjollet gangzone

• Stormesteren markerer et område, som "fjollet gangzone", hvor man kun må gå på en fjollet måde.
• Opgaven er at komme gående normalt, men så snart man rammer zonen, skal man gå så fjollet som man kan.
• Mest opfindsomme og fjollede gang vinder. 

Øjenfarve

• Gå udenfor og rør 5 forskellige ting, som har samme farve som dine øjne.
• Hurtigste til at gennemføre opgaven vinder.

Jord

• Gør den mest overraskende ting med en håndfuld jord.
• Mest overraskende tiltag vinder.

Gourmet

• Tag en tallerken med udenfor.
• Lav det mest realistiske måltid med ting som man kan finde i naturen.
• Mest realistiske naturmåltid vinder.

Kendis sten

• Find en sten som ligner en kendt person.
• Den sten som har den største lighed med en kendt person, vinder.

Find ansigt

• Brug naturen, find et ansigt og tag et billede af det.
• Ansigtet skal være helt naturligt, og må ikke være skabt af deltagerne.
• Det mest realistiske ansigt vinder.

Det største blad

• Find det største intakte blad i naturen.

Bonuspoint til det mindste blad.

Sne- eller sandmand

• Lav en sne- eller sandmand som poserer på den mest usædvanlige måde.
• Den sne- eller sandmand som skiller sig mest ud, får point.

Bonuspoint til den største sne- eller sandmand.

Underligt dyr

• Tag et billede af det underligste dyr.
• Billedet af det underligste dyr vinder.

Fodspor

• Lav de mest forvirrende fodspor i sne, sand eller jord.
• Mest forvirrende sæt af fodspor vinder.

Bonuspoint hvis der indgår ægte dyrespor.

Nummerplade wordfeud

Denne opgave er todelt, hold det hemmeligt:
• Tag et billede af en nummerplade, som kan aflæses.
• Hurtigste til at tage billedet vinder.

Del 2:
• Lav det bedste ord, kun med brug af de bogstaver, og evt. tal (leetspeak), som var på nummerpladen.
• Bedste ord vinder.

Firkløver

• Find en firkløver i naturen.
• De hurtigste til at finde en firkløver får point.

Bonuspoint hvis kløveren har mere end fire blade.

Tallerken i regn

• Lav den flotteste tallerken i regn.
• Du kan forberede din tallerken til regnen som du vil.
• Lad tallerkenen stå i regnen i nogle minutter og tag et close-up billede af den.
• Den flotteste tallerken i regnen vinder.

Rundtosset vand

• På tur skal I flytte vand fra en kop til en anden.
• Når tiden går i gang, skal I tage en finger i koppen med vand, og løbe rundt om den 10 gange, før I må løbe/gå hen for at levere vandet til den tomme kop.
• Hurtigste tid og mest vand overført får point.

Bonuspoint hvis man både får den hurtigste tid og får overført mest vand.

Glid længst

• Glid over den længste distance.
• Længste "slide" vinder.

Sæbeboble

• Lav den største sæbeboble, du har 1 forsøg.
• Største sæbeboble vinder.

Største mindste

• Find det største blad i naturen, og den mindste ting, som ikke er fra naturen.
• Største forskel på blad og ikke naturting i naturen vinder.

Plask

• Lav det højeste plask i vand.

Frit fald

• Få et æble eller æg så højt op som muligt, uden det går i stykker.
• Du må ikke kaste æblet eller ægget opad.
• Du må ikke bruge vand.

Byg et slot

• Byg et sand- eller sneslot.
• Højeste slot vinder.

Bonuspoint for det flotteste slot.

Sne- eller sandscene

• Lav den bedste strandscene i sneen. Eller lav den bedste snescene på en strand.

Bonuspoint hvis du formår at lave begge scener.

Den bedste graf

• Lav den bedste graf i sne eller sand.
• Fortæl hvad det er en graf over.
• Den bedste graf vinder.

Tre træer

• Rør ved tre træer.
• Hvert træ skal være en forskellig art.
• Den hurtigste til at røre tre forskellige træarter vinder.

GPS billede

• Lav det bedste billede eller tekst ved at gå eller løbe, mens din GPS viser hvor du har været.
• Bedste GPS billede eller tekst vinder.

Eksempler på apps, som kan gøre det:
Endomondo eller Runtastic

Eksempler på GPS billeder:
Eksempel 1 Eksempel 2

Løbehistorie

• Skriv en historie på ca. 50 ord mens du løber. 
• Når man er gået i gang med at løbe må man ikke sænke farten til gå-tempo eller langsommere.
• Man må ikke ændre på sin historie efter man er færdig.
• Bedste historie over længste distance vinder.

Bonuspoint hvis man har skrevet præcis 50 ord.

Stor Stormester

• Skriv din Stormesters navn i naturen.
• Største Stormester navn skrevet i naturen vinder.

📱 Smartphone opgaver

Bedste værste

• Tag det bedste billede af den værste udsigt.
• Tag det værste billede af den bedste udsigt.
• De bedste og værste billeder vinder.

Ikke så tiltalende selfie

• Tag en selfie nedefra.
• Mindst tiltalende selfie vinder.

Bonuspoint hvis du laver en grimasse.

Meme

• Find den sjoveste meme Stormesteren kan relatere til.
• Sjoveste relaterbare meme for Stormesteren vinder.

Bonuspoint hvis du har lavet den selv.

Nostalgi-trip

• Find noget på nettet, der vækker gode minder hos Stormesteren.
• Mest nostalgiske billede for Stormesteren vinder.

Emojimesteren

• Vælg tre emojis, der tilsammen bedst beskriver Stormesteren.
• Bedste emoji beskrivelse af Stormesteren vinder.

Lille spejl på væggen der

• Hurtigste deltager til at finde et billede af sig selv taget i et spejl vinder.

Sejt billede

• Vis Stormesteren det sejeste billede på din smartphone.
• Det sejeste billede vinder.

Naturfoto

• Vis Stormesteren dit nyeste naturfoto uden mennesker.
• Flotteste naturfotos får point.

Minuspoint hvis man ikke har et naturfoto uden mennesker på sin smartphone/enhed.
Bonuspoint til den hurtigste.

Dig selv 2.0

• Find et billede af en person eller ting som ligner dig selv. Det må ikke være en tvilling.

Tekstbesked I

• Når Stormesteren siger til, skal I sende en SMS til et familiemedlem.
• De første som får et svar tilbage vinder.

Tekstbesked II

• Send en besked til et helt tilfældigt nummer.
• De første som får et svar tilbage vinder.

Zoom zoom

• Tag et billede meget tæt på en ting, hvor man kan se mindst to farver eller nuancer.
• Tag bagefter et billede så man kan se hele tingen.
• Vinderne er de billeder, som var sværest at gætte for klassen.

Bonuspoint hvis tingen tæt på ligner noget andet.

Find III

• Find:
1. Den dummeste tatovering
2. Det mest appetitlige madbillede
3. Det mest nuttede dyrebillede
4. Den sjoveste "photobomb"
5. Den perfekte gave til en 5-årig udgave af Stormesteren

Fake eller fakta

• Find fakta online, og find på noget som ikke passer.
• Præsentér begge til Stormesteren, og lad Stormesteren gætte hvilket udsagn der er fake og hvilket udsagn der er fakta.
• Gætter Stormesteren forkert, får du point. 

Mesterfotograf

• Tag et ekstraordinært billede, af en ordinær ting. 

Tre unikke ting

• Tag billeder af tre forskellige ting.
• Tingene på billedet skal være større end dit hoved, men mindre end en bil.
• Hvis bare ét af dine billeder er magen til en andens, fx hvis begge har taget et billede af en pande, bliver I begge diskvalificeret.
• Der er point til dem, som formår at tage billeder af tre unikke ting, indenfor opgavens rammer.

Genskab kunst

• Stormesteren viser et billede fra sin smartphone/enhed.
• Deltagerne skal forsøge at genskabe billedet så godt om muligt.

Din mobil

• Vinderen af nedenstående får 2 point, per sejr:
1. Mest ødelagte skærm
2. Flest ulæste e-mails
3. Laveste batteriprocent
4. Flest spil på sin enhed
5. Mest organiserede apps

Alarmvækning I

• Deltageren med den tidligste alarmvækning vinder.

Alarmvækning II

• Find en sang, du aldrig ville bruge som alarm om morgenen.
• Værste sang som alarmvækning vinder.

Hey Google!

• Skriv starten af et spørgsmål på Google.dk, og vælg det mærkeligste automatiske forslag.
• Mærkeligste automatiske forslag vinder.

Eksempler med hv- spørgsmål:
Hvem er... Hvad vil... Hvor mange gange... Hvordan blev...

Andre eksempler:
Kan grise... Spiser hunde... Vil du gerne... Er der...

Citat

• Find et citat, som Stormesteren aldrig ville få tatoveret på sin krop.
• Værste citat i Stormesterens optik vinder.

Mega pinligt II

• Vis Stormesteren det pinligste billede du har taget.
• Pinligste billede vinder.

Sjov kendis

• Skriv navnet på en dansk kendis på Google.dk, og find en sjov detalje om vedkommende, som Stormesteren ikke kendte til.
• Sjoveste detalje som Stormesteren ikke kendte til, vinder.

Det bedste billede

• Tag det bedste billede af noget som begynder med det bogstav som Stormesteren nævner.
• Bedste billede inden for opgavens rammer vinder.

Bonuspoint hvis det er noget sjovt.

Dit Google

• Søg efter dit eget navn på Google, og vis det bedste resultat til Stormesteren.

Modsat Stormester

• Find et billede af en person, der ligner Stormesteren, hvis Stormesteren havde været det modsatte køn.
• Største lighed med modsatte køn vinder.

Emoji historie

• Fortæl en historie, men du må kun bruge emojis.
• Stormesteren bestemmer om historien skal være en bestemt genre, fx gyser, komedie eller fantasy.

Usejt billede

• Vis Stormesteren det mindst seje billede på din smartphone.
• Det mest useje billede vinder.

Ekstraordinær rejse

• Find et stykke legetøj eller tegn en tegning af et stykke legetøj.
• Tag legetøjet/tegningen ud på et ekstraordinært eventyr og tag turist-lignende billeder med det i forskellige situationer.
• Bedste billedserie vinder.

Bonuspoint hvis legetøjet er en gummiand.

🏆 Tiebreaker opgaver

Skydebane

• Stormesteren stiller en bane op med tomme dåser, kartoner, plastikkopper e.l. til hver deltager.
• Deltagerne skal nu fra en bestemt distance skyde tingene ned med elastikker.
• Hurtigste til at skyde sine ting ned vinder.

Musik quiz

• Stormesteren nævner/spiller en sang.
• Deltagerne skal gætte hvilket årstal sangen blev udgivet.
• Gætter begge rigtigt, vælges en ny sang og den anden deltager starter med at gætte.
• Ellers er det den deltager som kommer tættest på det rigtige svar, eller svarer rigtigt, som vinder.

1-10

• Stormesteren tænker på et tal fra 1-10.
• Man får ét gæt. Den som kommer tættest på det rigtige tal, vinder.

100 sekunder I

• Eleverne skal rejse sig op efter 100 sekunder. Den elev som kommer tættest på de 100 sekunder, vinder.

Sørg for, at eleverne ikke kan se eller høre et ur, mens tiebreakeren er i gang.

Alder i...

• Lad eleverne gætte Stormesterens alder i minutter, timer, dage, måneder e.l.
• Den som kommer tættest på det rigtige svar, med den valgte tidsenhed, vinder.

Brug evt. denne: aldersudregner

Gemmeleg

• En elev fra klassen bliver bedt om at gemme sig.
• Den første til at finde eleven som gemmer sig, vinder. 

Klassekammerat

• Stormesteren tænker på en tilfældig person i klassen.
• Den første til at gætte hvem Stormesteren tænker på, vinder.

Kryds og bolle

• Spil kryds og bolle, hvor I skiftes til at starte en runde, indtil én af jer vinder.

Land eller by

• Stormesteren nævner et land eller en by.
• Du skal nu gætte hvor mange indbyggere landet eller byen har.
• Den som kommer tættest på antallet af indbyggere vinder.

Lige og ulige

• Stormesteren bestemmer hvem af jer der er lige-tal og hvem der er ulige-tal.
• Lige skal forsøge at få lige tal, fx 2 eller 4.
Ulige skal forsøge at få ulige tal, fx 1 eller 3.
• Man må kun vise én eller to fingrer per runde.
• Man tæller ned ved at sige "1-2-3-NU" hvorefter ens hånd med enten en eller to fingrer vises til modstanderen. Det samlede antal fingrer afgør om det er et lige eller ulige tal. Der spilles bedst ud af 3.

Lykkehjulet

• Skriv navnene på deltagerne i et digitalt lykkehjul.
• Drej hjulet, og se hvem der vinder.

Brug hjemmesider som:
Wheel of Names Random Name Picker

Kop flip

• En kop stilles på kanten af et bord med lidt af åbningen over kanten.
• Deltagerne skal nu forsøge at flippe koppen, så den lander med åbningen opad, så den står normalt.
• Deltageren som kan gøre det flest gange indenfor 1 minut vinder.

Toiletpapir

• Deltagerne får en rulle toiletpapir, og 30 sekunder til at undersøge den, uden at rulle den ud.
• Bagefter skal de skrive ned, hvor mange stykker toiletpapiret består af.
• Deltageren som kommer tættest på det rigtige svar vinder.

Navn, sted, dyr, ting

• Stormesteren skriver et tilfældigt bogstav på tavlen (dog ikke XÆØÅ).
• Eleverne skal nu hurtigst muligt skrive et navn, sted, dyr og ting, som starter med det givne bogstav.
• Første elev som får løst opgaven korrekt, vinder.

Eksempel med W:
William, Wales, Wombat, Wok

Plat eller krone

• Stormesteren vælger hvem der er plat og hvem der er krone, og kaster derefter en mønt.
• Vinderen er den, som får sin møntside til at vende opad efter kastet.

Rul højest

• Man har tre forsøg til at rulle det højeste tal med en terning. Det seneste kast tæller.
• Man kan vælge at stoppe efter 1-2 kast, hvis man vurderer, at man ikke slår højere på sit sidste kast.
• Har begge det samme tal, starter processen forfra, indtil en vinder er fundet.

SMS, hurtigt!

• Den første til at sende og modtage en SMS, vinder.

Snak bagvendt

• Stormesteren nævner et tilfældigt ord.
• Den hurtigste til at sige ordet korrekt bagfra, vinder.

Eksempel med Dracula:
Alucard

Sten, saks, papir

• Eleverne spiller sten, saks, papir - bedst ud af 3.
• Første elev som vinder to gange, har vundet.

Tommelfinger krig

• Lav tommelfinger krig - bedst ud af 3 vinder.
• Grib hinandens hænder I en tommel-op-klynge.
• Start ved at sige 1-2-3-4, mens I føre jeres tommelfinger fra højre til venstre i takt med, at I tæller. På fire angriber i modstanderens tommelfinger med jeres egen. Vinderen er den, som holder modstanderens tommelfinger nede I mindst 3 sekunder, uden at bryde klyngen.

Vokaler i lange ord

• Stormesteren nævner et langt ord.
• Deltagerne skal nu fortælle Stormesteren hvor mange vokaler der er i det nævnte ord. Den første der rækker hånden op, må starte med at gætte, derefter går det på tur.

Eksempel med ordet for fobi for lange ord: hippopotomonstrosesquippedaliafobi.
Svar: 15 vokaler

Kategori

• Stormesteren vælger en kategori.
• Deltagerne skal nu teste deres paratviden indenfor den valgte kategori. På tur skal de nævne noget som passer til kategorien.
• Taberen er den, der ikke kan nævne noget, som passer til valgte kategori.

Idéer til kategorier: bilmærker, tøjmærker, lande, byer, madvarer, filmstjerner, film, bøger, musik genrer, skoler, Pokémons, pattedyr...

Hvor mange hedder? II

• Deltagerne skal vælge en elev fra klassen, som de mener har det mest populære for- og efternavn i Danmark.
• Deltageren som har valgt det mest populære for- og efternavn vinder.

Brug:
Danmarks Statistiks database

Hvor mange hedder? I

• Deltagerne skal vælge et navn fra klassen, som de mener er det mest populære navn til nyfødte i dag.
• Deltageren der har valgt det mest populære navn, vinder.

Brug:
Danmarks Statistiks Navnebarometer

Bottle flip

• På 1 minut skal deltagerne se hvor mange 'bottle flips' de kan lave.
• Flaskerne må max indeholder 1/4 vand.
• Flest 'bottle flips' på 1 minut vinder.

Tale

• Deltagerne skal hver især skrive en tale, som skal handle om, hvorfor netop DE skal vinde Stormester.
• Efterfølgende skal de læse talen op for klassen.
• Bagefter stemmer klassen om, hvem der havde den bedste tale.
• Talen med flest stemmer vinder.

Får begge taler lige mange stemmer, bestemmer Stormesteren hvem den endelige vinder er.

ajax-loader
Scroll to Top